Anden samtale

Josefine:

Hans Abrahamsen
Schnee

.............................................

Rasmus:

Egon Schiele

Das Triadisches Ballett

Das Triadisches Ballet af Oskar Schlemmer er interessant idet at den præsenterer en slags synæstetisk helhedsforestilling, der skaber mening i kraft af synergien mellem kostume, farve, geometri, musik og dans. Forestillingen falder i 3 akter, hvor hver har sin farve og karakter.  Første akt foregår i et citrongult univers. Karakteren er humørfuld, fantasifuld og levende. Musikken spilles af strygere. Midterste del er rosa og stemningen er her mere indadvendt, musikken blidere og mere folkelig i sin karakter. Instrumentationen fokuserer sig omkring guitar og mandolin. Karakteren er festlig og højtidelig. Sidste akt udspiller sig på en sort baggrund. Kostumerne er mest abstrakte i denne akt, stemningen alvorlig, mystisk og fantastisk. Musikken spilles af blæsere. I opbygningen begrænser hver af scenerne sig til at væve over én musikalsk ide, ligesom at de beskæftiger sig med de samme figurer og former hele vejen igennem.Tilblivelsesprocessen for balletten foregik sådan at først konstrueredes kostumerne, derefter komponeredes musikken og til sidst opstod koreografien. Alt voksede altså ud af form og farve, og musikken er uløseligt knyttet til de figurer, som den beskriver og omvendt. Hver bevægelse hvad enten den er visuel eller auditiv kommer også til udtryk på det andet plan.Schlemmer mente at den moderne verden er drevet af to hovedstrømninger; det mekaniserede (manden som maskine og kroppen som en mekanisme), og de ​​oprindelige impulser (dybet af de kreative drifter).Han anså dukkernes bevægelser og marionetdukker som æstetisk overlegne i forhold til mennesker, da disses udtryk understreger, at mediet i enhver kunstart er kunstigt. Det kunstige kommer til udtryk gennem stiliserede bevægelser og abstraktioner over den mennekelige krop. Balletten premierede i 1922 i Stuttgart, med koreografi og kostumer af Oskar Schlemmer og musik af Paul Hindemith.

Første Samtale

En af hovedidéerne med denne blog er at Josefine skal nævne et musikalsk værk,
og at Rasmus skal finde et visuelt svar dertil, og vica versa.

Vores første samtale lød således:

Josefine:

Snefnuggenes dans af Tjajkovskij, 1892

Rasmus:

Mikkel Vibes Gaard af P.S. Krøyer, 1871

Ligeti

Ligeti's 'Artikulation' er et elektronisk værk skabt i 1958 for Westdeutsche Rundfunk i Köln. Værket baserer sig på elektronisk frembragte lyde, der i fragmenteret form kommer til at fremstå som ren artikulation. Rainer Wehninger skabte i 1970 et grafisk partitur til værket, som på baggrund af en grundig beskrivelse af de anvendte konturer og farvers betydning som nodeforlæg, gør det muligt at følge lyden visuelt. Wehningers partitur er en milepæl hvad angår moderne musikalsk notation. 

'Artikulation' er som udgangspunkt et én gang for alle færdigproduceret stykke musik, men med Wehingers partitur, vil man principielt godt kunne realisere andre opførelser.

Ligeti skrev ikke så mange elektronværker, men optog til gengæld mange effekter fra genren i sin instrumentale musik. Et spændende eksperiment kunne i forlængelse af det være, at genopføre værket med akustiske instumenter ud fra de grafiske forlag. Mon samme musik ville opstå?

Norman McLaren

Norman McLaren er nok ikke til at komme udenom, når det kommer til synæstetiske film.

...Mon han har haft en finger med i tilblivelsen af Bennys badekar?

Velkommen!

'Via dialog at nå frem til sandheden', har været credoet siden antikken.Men det virker omsonst at denne dialog kun skulle være verbal, når nu det kun er menneskene der ynder at tale i ord, mens resten af verden er tavs.
Gennem de forskellige kunstarter prøver vi at sige det der ikke kan siges med ord, men alt for ofte ser man at malerne kun snakker med malere, og musikerne kun med musikere. På denne blog vil vi ikke fjerne forskellene mellem øst og vest, men blot forsøge at tale sammen tværs over Atlanterhavet, skønt der er langt, og skønt vi ikke taler samme sprog. Dog ved vi at vi taler OM det samme, og derfor er forståelsen alligevel mulig.

Velkommen til en dialog mellem en klassisk musiker

 og en klassisk billedkunstner.

Velkommen til Synæstetisk Dialog!