Das Triadisches Ballet af Oskar Schlemmer er interessant idet at den præsenterer en slags synæstetisk helhedsforestilling, der skaber mening i kraft af synergien mellem kostume, farve, geometri, musik og dans. Forestillingen falder i 3 akter, hvor hver har sin farve og karakter. Første akt foregår i et citrongult univers. Karakteren er humørfuld, fantasifuld og levende. Musikken spilles af strygere. Midterste del er rosa og stemningen er her mere indadvendt, musikken blidere og mere folkelig i sin karakter. Instrumentationen fokuserer sig omkring guitar og mandolin. Karakteren er festlig og højtidelig. Sidste akt udspiller sig på en sort baggrund. Kostumerne er mest abstrakte i denne akt, stemningen alvorlig, mystisk og fantastisk. Musikken spilles af blæsere. I opbygningen begrænser hver af scenerne sig til at væve over én musikalsk ide, ligesom at de beskæftiger sig med de samme figurer og former hele vejen igennem.Tilblivelsesprocessen for balletten foregik sådan at først konstrueredes kostumerne, derefter komponeredes musikken og til sidst opstod koreografien. Alt voksede altså ud af form og farve, og musikken er uløseligt knyttet til de figurer, som den beskriver og omvendt. Hver bevægelse hvad enten den er visuel eller auditiv kommer også til udtryk på det andet plan.Schlemmer mente at den moderne verden er drevet af to hovedstrømninger; det mekaniserede (manden som maskine og kroppen som en mekanisme), og de oprindelige impulser (dybet af de kreative drifter).Han anså dukkernes bevægelser og marionetdukker som æstetisk overlegne i forhold til mennesker, da disses udtryk understreger, at mediet i enhver kunstart er kunstigt. Det kunstige kommer til udtryk gennem stiliserede bevægelser og abstraktioner over den mennekelige krop. Balletten premierede i 1922 i Stuttgart, med koreografi og kostumer af Oskar Schlemmer og musik af Paul Hindemith.
